Gode råd ved en krise
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle danskere bør være forberedt til at kunne klare sig i tre dage i tilfælde af en krise, som f.eks. ekstremt vejr eller sabotage, der blandt andet kan føre til mangel på strøm.
Samn Forsyning håndterer alt spildevand i både Horsens og Odder kommune.
Strømafbrydelser påvirker vores spildevandspumper, hvilket fører til opstuvning af spildevand i kældre og på offentlige arealer. For at minimere opstuvningen af spildevand og skader som følge af det, anbefaler vi:
- Minimer dit vandforbrug til absolut minimum
- Fjern værdigenstande fra kælderen, eller kolds dem op.
Skulle uheldet være ude og der er kommet spildevand i kælderen eller på terræn, skal du:
- Undgå kontakt med spildevandet: Det kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.
- Selv tage kontakt til dit forsikringsselskab.
Ekstrem regn påvirker også vores spildevandssystem, så forbered dig, hvis der varsles om ekstremt vejr som skybrud og stormflod, så det kan betyde vand i kældre, bygninger og på terræn.
- Fjern værdigenstande fra kælderen, eller klods dem op.
- Bor du lavt eller ud til et vandløb eller fjorden, kan du med fordel sikre din ejendom med fx sandsække – se kommunens beredskab herom.
- Tjek udendørs riste, afløb og tagrender.
- Hav nødvendige redskaber klar: Som spande, skovle, koste og klude.
- Hold opsyn med hjemmet.
Vær også opmærksom på, at vi ikke kan sende information ud via de kommunikationskanaler vi plejer, som f.eks sms eller på vores hjemmeside.