Højballegård vandværk indenfra

Horsens Vand A/S

Horsens Vand A/S blev dannet i 2010 med baggrund i den nye vandsektorlov.

Pr. 1. januar 2017 indtrådte Horsens Vand A/S i et fælles serviceselskab Samn Forsyning, hvor drift og administration er samlet.

Horsens Vand A/S producerer og leverer en stabil forsyning af drikkevand i en høj kvalitet. Vi renser og afleder spildevand med respekt for naturen og vandmiljøet. Vores kunder kan regne med, at de altid får den mest miljøansvarlige ydelse til den bedst mulige pris.

Horsens Vand A/S leverer hvert år 4,5 millioner kubikmeter rent drikkevand til 16.000 husstande og virksomheder i Horsens Kommune.

Vi håndterer endvidere regnvand og spildevand fra 30.000 husstande* og virksomheder, der er tilsluttet kloaksystemet og regnvandet fra kommunens vejanlæg. I alt håndterer vi årligt 12,5 millioner kubikmeter spildevand på vores anlæg.

 

* Inkl. forbrugssteder der afregnes for tømningsordning og statsafgift for egen spildevandsafledning