Lad os samn passe på vores afløb

Hos Samn Forsyning oplever vi på tæt hold konsekvenserne af tilstoppede pumper og afløb, og vores reparatører fisker ofte alle de skøre ting op, som folk smider i toilettet

Nedbrud i kloaksystemet og reparationer er dyre – både for dig og for miljøet, så vi har alle  et ansvar for at passe godt på vores afløb.

Vådservietter er de største syndere

Vidste du fx, at bare én vådserviet i toilettet kan få din lokale pumpestation til at bryde sammen?

Lad dig ikke narre af emballagen, hvor der ofte står, at indholdet er nedbrydeligt – vådservietter hører ikke hjemme i toilettet.

Hvis du blot tænker over, hvad du skyller ud, og jævnligt tjekker dit eget afløbssystem, er risikoen for tilstopninger langt mindre – både hos dig og hos os.

Lad os lige slå fast én gang for alle: Toilettet må kun bruges til “stort og småt” og almindeligt toiletpapir. Alt andet affald skal i skraldespanden.

Hvis vi alle sammen gør en indsats, så kan vi sammen passe på vores kloaksystem – et skyl af gangen!

Ofte stillede spørgsmål